Om os

Ll. Kragelund er et privat dyrehold v/ Ørbæk på Østfyn. Dyrene her består primært af sorte shetlandsponyer i størrelse standard. Stedet og ponyer født hos her opkaldes efter det lokale område, som ejendommen ligger i: Kragelund By.

I 2010 blev det første shetlandsponyføl født under staldnavnet: Ll. Kragelunds Fresia. I 2015 købte vi avlshingsten Bon Fire v.d. Hagenstee, som vi købte fra stutteri Vadehavet. Siden vi i 2009 meldte os ind i Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark, er det blevet til en masse gode oplevelser med vores ponyer og ikke mindst gode venskaber i foreningen.

Marias interesse for dyr har altid været stor, og især hestene har altid været en stor del af livet. Maria har redet dressur til distriktplan samt reddet spring på klubplan. I 2008 købte hun sin første shetlandspony som selskab til en skadet dressurhest, og siden voksede interessen for udstillinger samt avl af gode og brugbare ponyer.

Jakobs interesse for dyr er kommet efter mødet med Maria. Interessen for shetlandsponyer er i dag for hele fam. Nielsen-Løkkegaard, og pigerne har hver sin pony, som bliver reddet, trænet og udstillet.

Hos Ll. Kragelund lægges stor vægt på dyrenes trivsel. At dyrene holder sig sunde og raske er alfa omega. I form af tid og omsorg holdes dyrene nysgerrige og velplejede, ligeledes er korrekt fodring en stor del af mottoet her. For at vi kan benytte os af reg. beslagsmed, dyrlæge og godt foder avles der kun få dyr.

Denne hjemmeside vil give et indblik i hvad der rører sig på Ll. Kragelund.

På facebook kan man følge os på siden: Ll. Kragelund Shetlandsponyer

Hilsen Maria & Jakob Nielsen-Løkkegaard

Vi er medlem af:

Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark

 

Vi benytter:

Thykjær's Beslagsmedie

Årslev Dyreklinik